helt hen i vejret og ud over vandet

jeg går langs træet/ det haster ned/ så blev følelsen til en svæven

når vreden i knæet forstummer/ ud af vinduet/ jordøjne/ en soldans

en anden sky at læne sig op af, danse i og være alene

Lille sky gik morgentur på den blanke himmel, tegned’ skygge på en mur, så på verdens vrimmel. Kiggede i søens vand, så sin egen mave, så en lille vralteand gå i præstens have. Kunne ikke holde sig, havde ingen potte, lod det dryppe på en vej, skønt den ikke måtte. Løb med blæsten hjem igen, så et bjerg med sne på, fik en lille smule skæld, og en anden ble på. /Halfdan Rasmussen

er du stenen? kaster landskabet ud over klippen. ser det splintres mod jorden. gemme ansigtet i dine ru hænder. kindstenen.

pandeklarhed