stille nat i provinsen

ser du det jeg ser?

https://instagram.com/connieutsen/

jeg frygter det upersonlige imellem os, ting vi kaster fra os uden at tåle og bære, ting hvis historier vi ikke mere prøver at huske, og vejene, der går rundt og rundt uden forventning /inger christensen

jeg foretager de nødvendige indkapslinger

at tabe alt det man har/ at have tabt alt det man har haft

Til Rosé: Jeg hilser fra Eva. Og hvornår er det farmor har fødselsdag? Hvornår var det nu det var? Og der regner de jo med at se dig. Hos Thomas. Ja Rosé de er kælne. Til Eva: Jeg tror sgu han går og er lidt ked af det.

når ord kolliderer/ oven vande

det der måner mig og gør jorden til mine fødder

det hæver sig over dagen, ligesom svæver ind i huden på dig, lukker sig om dine årstider og siger lyde af glemthed

hjælp til at fjerne katte om natten, frugt der synger og ting du kan være bange for

helt hen i vejret og ud over vandet

jeg går langs træet/ det haster ned/ så blev følelsen til en svæven

når vreden i knæet forstummer/ ud af vinduet/ jordøjne/ en soldans

en anden sky at læne sig op af, danse i og være alene

Lille sky gik morgentur på den blanke himmel, tegned’ skygge på en mur, så på verdens vrimmel. Kiggede i søens vand, så sin egen mave, så en lille vralteand gå i præstens have. Kunne ikke holde sig, havde ingen potte, lod det dryppe på en vej, skønt den ikke måtte. Løb med blæsten hjem igen, så et bjerg med sne på, fik en lille smule skæld, og en anden ble på. /Halfdan Rasmussen

er du stenen? kaster landskabet ud over klippen. ser det splintres mod jorden. gemme ansigtet i dine ru hænder. kindstenen.

pandeklarhed

fordanser mig

hvad træer ved om favntag

siger du jeg svajer

en due sad på en gren og funderede over tilværelsen

en sms om træet/ fra træet/ jeg læner mig/ op ad dagen

we´re stronger in the places that we´ve been broken - E.Hemingway

lad os sige at du løftede vores hår op i nakken med dine kolde hænder og gav os jordbær fra din taske

ord som hænger fast som mørke ord som en knap at trykke på/ord som perler

lad morgenen komme, lad mig sidde her

det bevæger sig når vi går/ det forandrer sig i alle tider

Du som er forskellig/ fra alt hvad der er sket og vil ske/ fjern ved min side/ du den syges længsel:/ træet bag ruden// glemmer jeg dig/ er det fordi jeg husker dig for godt/ måtte jeg aldrig huske dig/ som jeg husker verden// skyer du ikke har set/ dage vi ikke delte/ altid noget andet/ aldrig os selv// hænderne skammer sig/ som stod der en tredje i stuen/ pludselig græder nogen på aramæisk/ pludselig er himlen et brøl// jeg ved det: etsteds/ står dette hus allerede opført/ som to tal på en tabsliste// og med god grund adspredt/ kommer jeg til dig - Malinowski

når også træer er råhvide

breathe it in. there is no need to forgive